D-Star4all Logo

Noget om DV-Dongle.

En DV-Dongle kan give adgang til D-Star nettet, også selv om man ikke har en D-Star radio, eller
ikke har en D-Star repeater inden for rækkevidde.
D-Star DV-Dongle

DV-Donglen forbindes til en USB port på en PC, som har internetforbindelse.

Software findes gratis på nettet.

DV-Donglen er designet, dengang der kun eksisterede det oprindelige D-Star net, som kontrolleres
af en amerikansk gruppe (US ROOT eller Texas Trust)

Den oprindelige beskrivelse og installationsvejledning kan findes længere nede på denne side.

Der er blevet skrevet gode programmer, som kan bruges til de forskellige nye reflektortyper.

Her starter vi med programmer til reflektortyperne XRF og DCS.

På hjemmeside opendv.berlios.de (åbner en ny side) ligger programmer skrevet af G4KLX Jonathan.

Menuknap Downloads fører til en side, hvor der blandt andet er 2 versioner beregnet til DV-Dongle.

Digital_Voice-20130203.exe er windows udgaven, og Digital_Voice-20130203.zip er til LINUX.

Herunder beskrives installation på en Windows maskine.

Windows udgaven (exe) hentes og gemmes i en mappe, og man klikker på filnavnet i denne mappe.

Eventuelt spørger windows om man vil tillade, at programmet foretager ændringer, og det svarer man ja til.

Installationsprogrammet starter, og man accepterer Licens sprørgsmålet.

Programmet foreslår en sti og mappe at installere i, den skriver man lige ned, skal bruges senere.

Klik på install, og programmerne installeres, slut ved klik på Close.

Det kan blive nødvendigt at installere en driver, hvis den ikke findes på maskinen allerede.
Driveren hentes gratis her : ftdichip.com/Drivers/VCP.htm (åbner en ny side)

Luk installations mappen op (det som du skrev ned)

I mappen ligger flere exe-filer (XYZClient.exe)

DExtraClient bruges til XRF-reflektorer.

DCSClient.exe bruges til DCS-reflektorer.

Ved at klikke på en af disse exe-filer startes det pågældende program.

Tip : Når Donglen er forbundet til Comporten, men programmet ikke er startet blinker den grønne
lysdiode i Donglen langsomt.
Når programmet startes blinker den grønne og blå hurtigt, og en gul lysdiode lyser.

Programmernes brugerflade er ens, opsætningen beskrives i billedserien herunder.

Fanebladene findes under Edit / Preferences.

D-Star DV-Dongle1

D-Star DV-Dongle2

D-Star DV-Dongle3

D-Star DV-Dongle4

Hvis programmet ikke selv finder com-porten kan man finde den med Enhedshåndtering i
Kontrolpanelet, og derefter vælge den i rullegardin-menuen.

D-Star DV-Dongle5

I Message kan skrives op til 20 karakterer, som bliver vist i andres radioer, når man taster.

D-Star DV-Dongle6

D-Star DV-Dongle7

I Startup felterne kan vælges de reflektor, som programmet linker til ved opstart.

Lav en genvej på dit skrivebord til begge programmer, så de er nemme at starte.

Når der er trafik på reflektoren tændes en markering "Busy", og trafikken høres i højttaleren.

D-Star DV-Dongle8

Når man klikker med musen på knappen Transmit tænder en rød markering "Transmit".

BEMÆRK at man bliver ved med at sende tale ud på nettet, indtil man klikker på knappen igen !

D-Star DV-Dongle9

Unlinkning fra reflektoren sker ved at klikke på knappen Disconnect.

Knappen skifter tekst til Connect, og man kan vælge ny reflektor og linke ved at klikke på Connect.

Herunder omtales programmer til den gamle reflektortype REF.

Donglens officielle hjemmeside er her : Klik HER (åbner en ny side)

Her er installationsvejleding og link til den oprindelige software.

Programmet DVTool2.0beta5 er nyere og virker bedre, og kan hentes gratis : Klik HER

Installationsprogrammet opretter i programmappen en ny mappe DVTool, og deri findes DVTool.exe.
Klik på denne åbner 2 vinduer på skærmen, og i felterne indtastes Call, Message og comport.

D-Star DV-Dongle11

Et klik på Open giver adgang til valg af reflektor og modul.

D-Star DV-Dongle12

Hvis man vælger modul * (stjerne) lytter man på alle reflektorens moduler, men kan ikke sende.

Efter klik på Connect kan man hente Info om hvem der er linket mm, klik på Get Gateway Info.

D-Star DV-Dongle13

Under History ses kaldesignaler på dem, der trafikerer reflektoren.

D-Star DV-Dongle14

Man taster ved at klikke på den grønne knap nederst i vinduet.

Har du kommentarer eller spørgsmål, så mail endelig ;o)

Mailadresse nederst på forsiden.

AFS 2023