ds4all_logo.jpg

Boeing B737 på vej !

Dette slår vores egen lille omflakkende "TAXi PÅ VEJ" med mange vognlængder ,o)

Den 11. april 2012 om morgenen blev D-Star Danmark vækket af unormalt mange DPRS-beacons.

De mange beacons blev udsendt fra et trafikfly på vej fra Düsseldorf til Kastrup, med call DF1CHB /AERO.

Første kontakt over Osnabruck via OZ4RED-B (Esbjerg) ca kl 7.00, og derefter hvert 30. sekund, indtil han over Møn skiftede til OZ1REK-B (Kastrup).

Et lille sving ind over Sverige, landing og ankomst ved gate ca kl 8.00.

Gate lukket igen ca 8.30, og B737 airborne ca kl 8.42

Han har misbrugt flere andre D-Star repeatere/reflektorer i de seneste dage, blandt andet ED3YAK-C, F1ZDI-B, DB0DB-B og ON0ULG-B.

Da han har trafikkeret en 2meter repeater i Barcelona kan udstyret ikke være en 31e, men måske en IC-E92 med GPS, for man kan vel trods alt ikke forestille sig at han kan få anbragt en IC-E2820 i cockpittet.

Man kan følge hans flyvninger på APRS.fi, indtast DF1CHB og vælg så mange timer som muligt, eller vælg dato.

Google giver også mange hit på dette kaldesignal, og der er adskillige videoer med QSO også på HF-bånd.

På de fleste flyruter bliver passagererne gentagne gange opfordret til at slukke alle elektroniske apparater.

Men det er nok noget andet, når man er ansat af flyselskabet og bare har ansvar for passagernes sikre flyvning.

Det var svært at gennemføre QSO i Danmark på D-Star, mens han så rundhåndet smed beacons i hovedet af os.

Forhåbentlig havde besætningen også andre navigationsmidler.

Herunder ses et par billeder fra APRS.fi.

taxa_på_vej

Masser af prikker på kortet på vej fra Barcelona via Dûsseldorff til Kastrup.

taxa_på_vej

Et drej ind over Sverige, og kurs mod landingsbanen. Vores egen lille Taxi er også på vej.

taxa_på_vej

Ned på landingsbanen og ind til gaten, skifte passagerer og afsted igen. DPRS sendes også under start og landing...

taxa_på_vej


Tænk på, at hvis du sætter din D-Star radio til at sende beacons automatisk for eksempel hvert 5. minut, så bipper det i alle de andre D-Star radioer hvert 5. minut, og dit kaldesignal og din tekstmeddelelse bliver vist i alle displays.

Tænk på, hvordan det bliver, hvis 10 andre gør det samme, SÅ BIPPER ALLE D-STAR RADIOER HVERT HALVE MINUT

Hvis 10 flere sætter radioen på automatik, hvor tit bipper det så ? Hvem gider høre på det ?



taxa_på_vej

Udsendelse af position i forbindelse med, at man selv taster sin radio forstyrrer ingen.

Andre muligheder for at sætte sine spor på APRS.fi kan være at bruge det dertil oprettede APRS-net, som indsamler positionsoplysninger på 144.800 MHz, se mere her : aprsdanmark.dk

Man kan også hente en APP til Android eller iPhone.
OpenAPRS kan hentes gratis, og på hjemmesiden www.openaprs.net kan man læse mere og tilmelde sig.

Den 12. april 2012 var der igen gang i beacons fra luften.

Efter en opringning til Naviair kontrolcenteret stoppede udsendelserne, mens flyet var på vej til landing i Kastrup.

Herunder et billede fra Naviair kontrolcenter.

taxa_på_vej

Flere billeder og oplysninger om teknikken i kontrolcenteret : www.naviair.dk



AFS7 html 4.01 transitorial w3 validation OK